top of page
Postkort - La lydland.png

Hvad er
La Lydland?

Der findes et land...

…der er så småt, at det næsten er helt usynligt. Det er faktisk ikke større end en vanddråbe – for dig i hvert fald – for alle indbyggerne i La Lydland er det kæmpestort. Og det kan godt være, vi ikke kan SE alt, hvad der sker i La Lydland, men til gengæld kan vi HØRE alt, hvad der sker, og nogle ting ser man bedst med ørerne; så slå dem bare ud. 

 

Velkommen til La Lydland! 

Her finder du lyden af eventyr, latter, kærlighed, spænding, gys, magi, viden og meget mere. For i La Lydland bor der nemlig nogle af de sødeste, skøreste, kærligste, klogeste, mærkeligste og spændende-ste væsner. La Lydland platformen er et originalt og sanseligt lydunivers for børn i alderen 3-8 år og deres forældre – skræddersyet til forældre og børns behov.

Udforsk vores lydunivers her.

Lyd kan noget ganske unikt

Lyd skaber en særlig meddigtningsrolle hos lytteren, der på mange måder bliver lige så meget en fortæller som fortællingen selv. Lytteren bliver tvunget til selv at udfylde en masse “tomme felter”.

Så når barnet hører hesten vrinske, er det dem selv, der skaber billedet af hesten for deres indre blik. Altså bliver de fra start investeret i oplevelsen, fordi de bidrager til historien med deres fantasi. Når først barnet er investeret, og deres sanser og følelser er vakte, er barnet langt mere modtagelig over for – og i stand til at optage – nye informationer.

 

At kunne forestille sig er en enormt vigtig egenskab, som børn (og voksne) i dag ikke får trænet særlig meget. Vi får for meget serveret på et visuelt sølvfad. La Lydlands gennemarbejdede lyddesign vil hjælpe med at lave levende billeder i jeres hoveder, så vi kan få trænet jeres fantasimuskel. Med en god forestillingsevne og fantasi er det meget nemmere at finde på gode lege derhjemme. Og det er utrolig vigtigt, at vores børn leger, for det er der, de udvikler sig følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt.

Herunder kan du møde nogle få af vores mange lydfortællinger og karakterer i La Lydland. Du kan også opleve lyduniverset selv lige her.

1.png

AUDIOGRAFEN

Audiografen er La Lydlands svar på en biograf, men her er det lyden, der skaber billederne...

 

Oplev f.eks. Breve fra Julemanden, hvor julemanden sender breve til dig, og I sammen skal redde julen. Eller Tik Tak og Menneskedrengen - en magisk fortælling om mødet mellem to verdener.

2.png

ELLIS MONSTERFANGER-SKOLE

I La Lydland ligger verdens bedste monsterfanger-skole.

 

Den bliver styret af Elli, som underviser i, hvordan du fanger monstre. Lær f.eks. at fange en Prutfidus, en Ordsluger eller en Griged, mens I sammen med Elli får brugt både fantasien og kroppen. 

3.png

TRÆET PÅ BAKKEN

I La Lydland kan du møde Træet på Bakken – et 72 år gammelt bøgetræ, der har meget at fortælle.

 

Træets magiske og beroligende fortællinger om naturen hjælper dit barn med at finde ro efter en lang og begivenhedsrig dag. Du kan lytte til både efterårsepisoden og vinterepisoden.

bottom of page